Vi ser stor vilje til at
forbedre og udvikle dansk landbrug

Er der løsninger for
et grønnere landbrug

Med hensyn til metanudledning, arbejdes primært han imod foder og fodertilsætningsstoffer der mindsker metandannelsen. Pt findes f.eks. et stof der kaldes 3-NOP, der kan mindske metan dannelsen med ca 30% i vommen på køerne. Ulempen er, at det gør drift på friland svær, da man skal styre foder-indtaget. Og så naturligvis prisen.

Med hensyn til LULUCF er fokus primært på at udtage de jorde hvor risikoen for omdannelsen af kulstofrige jorde er størst af driften, og på den måde mindske udledningen. Det er dog en dyr affære, da det i praksis vil koste milliarder i kompensation til de landmænd der dermed mister dyrkningsretten til jorden på baggrund af noget svært målbart.

En alternativ vej er f.eks. at omdanne forskellige restprodukter til biokul – igen en relativt dyr affære, hvor man pt diskuterer hvor langtidsholdbar denne løsning er.

Sidst er der lattergas-delen. Her er fokus på tilsætning af nitrifikationshæmmere, så man mindsker risikoen for lattergas-dannelse i jorden, og øget brug af bladgødninger.

Bladgødning gør en forskel
for miljøet

Bladgødning er særligt det fokusområde vi har hos Flex Fertilizer System. Vi har over de seneste 3 år udviklet en række bladgødninger, der gør, at man kan få optaget gødningen direkte igennem bladet, uden den først skal ud på jorden. Dermed minimerer man risikoen for lattergas-dannelse.

I en række afgrøder, f.eks. korn, græs og kartofler, kan størstedelen af kvælstoffet tilføres som bladgødning – helt op til 80%. I praksis dog snarere 50%.
Klimabesparelsen herved kan potentielt være ganske betragtelig, og omkostningsmæssigt næsten udgiftsneutral for landmændene hvis de investerer i egne blandeanlæg og lærer at bruge produkterne korrekt.

En anden fordel ved bladgødning er at det virker meget hurtigt, og kan optages af planten selv uden regn til at vaske det ned til rødderne. Og dermed mindskes risikoen for udvaskning også ved kraftig regn.

Der er altså potentielt set mange fordele ved at bladgøde. Både for miljø og klima.
Først skal der dog skaffes mere dokumentation for hvor store fordelene er i praksisnære anvendelser, og så skal landmændene lære at bruge bladgødning rigtigt. Det kræver nemlig at man tilpasser metoderne lidt.

De mest progressive landmænd er dog allerede gået i gang med at anvende bladgødninger og få installeret egne blandeanlæg. Så der er stor vilje til at forbedre og udvikle dansk landbrug.

Grøn Ammoniak

Et andet fokusområde der er for at gøre landbrugets gødning mere grøn, er at producere ammoniak ud fra grøn energi i stedet for ud fra naturgas – og lader man ammoniakken reagere med CO2 kan man tilmed lave grøn urea, som man f.eks. kan bruge til bladgødning som nævnt ovenfor.

Produktionen af grøn ammoniak/urea har firmaer som Yara vist er en mulighed, også i kommerciel størrelse – problemet er som altid prisen.

Andre veje til miljø- og klimavenlig gødning er f.eks. at fange ammoniak i syre, og på den måde producere f.eks. ammonium-sulfat. Det sker i en række industrielle processer f.eks. på forbrændingsanlæg, rensninganlæg osv. Ammoniumsulfaten kan bruges dels som jordudbragt gødning og i kombination med nitrifikationshæmmere kan de være vejen til en mere klimavenlig gødningsstrategi også. Det kan også indgå i bladgødninger og optages via bladet.

En tredie vej til miljø- og klimavenlig gødninger er f.eks. udfældning af mineralet struvit (ammonium-magnesium-fosfat). Det kan udfældes fra spildevand og det sker f.eks. i både Herning og Aarhus i dag. Flex Fertilizer System køber dette mineral og omformulerer det i dag til fosforbladgødning – et produkt vi i 2022 har produceret over 200 ton af. Alternativet havde for spildevandsbehandlingen at fælde fosfaten som jern-fosfat der er en lav-værdi og meget dårligt virkende gødning, og at denitrificere ammoniakken, noget der i sig selv også klimabelaster, ud over at man på den måde ikke genanvender næringsstoffet. Så er vejen via struvit er oplagt, for at genbruge næringen i stedet.